Falsk drægtighed

En falsk drægtighed er ikke en sygdom, men en tilstand, der er forårsaget af hormoner hos ikke-drægtige tæver i tiden efter løbetid. Man mener, at tilstanden kan skyldes et for højt indhold af hormonet prolaktin. Hunden tror, at den skal have hvalpe, og dens adfærd ændrer sig. Tilstanden kan ramme stort set alle ikke-steriliserede tæver i større eller mindre grad.

Falsk drægtighed er en tilstand, der får hunden til at ”tro”, at den er med hvalpe. Falsk drægtighed kaldes også for pseudodrægtighed. Fænomenet forekommer hos ca. 10-20% af alle tævehunde. Egentlig er der tale om en normal tilstand, som i visse tilfælde kan være så udtalt, at det bliver særdeles generende for såvel hund som for hundeejer.

Årsagen
Årsagen kendes ikke med sikkerhed, men man ved at visse ændringer i hormonerne spiller en vigtig rolle. Tidligere troede man, at sygdommen hang sammen med at, “de gule legemer” i æggestokkene ikke forsvandt, som de normal skal gøre, hvis dyret ikke bliver drægtigt. De “gule legemer” producerer drægtighedshormonen. Man har også været inde på, at disse tæver der producere for meget drægtighedshormon, progesteron, ved man nu, at det ikke er forklaringen.

Hormonpåvirkning
Hunden adskiller sig fra andre dyrearter ved at producere hormonet progesteron igennem hele drægtigheden. Også de tæver, som ikke bliver drægtige, danner dette hormon. Hen imod afslutningen af drægtighedstiden, der varer 9 uger, falder produktionen af progesteron. Samtidig stiger indholdet af et andet hormon: Prolaktin. Prolaktin er ansvarlig for dannelsen af mælk i mælkekirtlerne. Hos de hunde, som ikke bliver drægtige, kan dette fænomen også forekomme. Det betyder, at hunden bliver falsk drægtighed. Falsk drægtighed kan starte allerede få uger efter løbetiden, men forekommer typisk 9 uger efter løbetiden. Det er netop på det tidspunkt, hvor den drægtige hund ville føde. Tilstanden varer normalt i 2-4 uger. De hunde, som har tendens til falsk drægtighed, vil ofte få det igen og igen – altså efter hver løbetid.

Hvad er symptomerne
Den falske drægtighed hos tævehund kan udvikle symptomer, som grangiveligt ligner de tegn, vi kender ved en rigtig drægtighed. Mælkekirtlerne hæver op, og hunden får mælk i kirtlerne. Den begynder ofte at opføre sig, som om den har hvalpe. Den bygger rede i sin kurv eller andre steder. Den samler pibedyr, sko eller andre genstande sammen og vogter dem, som var de hvalpe. Den viser det, vi kalder yngelpleje. Til tider bliver tæven pirrelig og pibende. Hun kan miste lysten til foder og motionering. Det kan være svært for hunden at finde ro, og familiens nattesøvn kan blive forstyret. Som komplikation til mælkeproduktionen kan der også opstå betændelse i mælkekirtlerne, og det er en forøget risiko for senere at udvikle svulster i kirtlerne.

Forebyggelse af falsk drægtighed
Sterilisation hindrer falsk drægtighed. Ved en sterilisation fjernes bl.a. æggestokkene. Derfor kommer hunden ikke mere i løbetid, og den bliver derfor heller ikke falsk drægtig. Det er vigtigt, at man ikke steriliserer hunden, mens den er falsk drægtig. Herved kan man “fastholde” den i en tilstand af falsk drægtighed i meget lang tid. Faktisk kan man risikere at fremkalde en falsk drægtighed, hvis man fjerner æggestokkene i tiden lige efter løbetiden. Det bedste tidspunkt for sterilisation er derfor mindst ca. 3 måneder efter løbetiden, eller når den falske drægtighed er overstået. Sterilisation er derfor en forebyggende foranstaltning.

Kan min hund blive aggressiv
Hvis hunden ændrer sin adfærdsændring, som ofte følger med hormonforstyrrelsen, kan der volde alvorlige problemer. Den falske drægtige tæve kan udvise en stærk beskyttertrang overfor de genstande, som den regner for sine “hvalpe”. Denne beskyttertrang kan give sig udtryk i en meget udtalt aggression mod medlemmerne af familien. Det kan være særdeles ubehageligt, når den ellers søde og kærlige familiehund pludselig ændrer karakter og bliver aggressiv.

Hvilken behandling virker
Det er vigtigt at undgå konfrontationer med hunden, når den forsvarer sin rede og sine genstande. Det bedste man kan gøre er, at ignorere hunden og fjerne tingene fra den. Man kan så i stedet adsprede den med leg med bold eller lignende.

Når problemerne omkring den falske drægtighed bliver så store, at de generer hunden eller dens ejere, bør man overveje en egentlig behandling
For at belyse for enden af tunnelen er der håb forude, for det er nu blevet en realitet at kunne behandle falsk drægtighed hos tæven. Et nyt lægemiddel kaldes (Galastop® Vet.) er blevet registreret i Danmark. Lægemidlet er et såkaldt antiprolaktin. Dvs. at det er et stof, som kan modvirke dannelsen af det hormon, som er medansvarlig for udviklingen af den falske drægtighed. Stoffet gives en gang dagligt i hundens mad i op til 4-6 dage. Virkningen sætter ind efter få dage, hvorefter dens opførsel normaliseres samt mælkeproduktionen ophører og mælkekirtlerne svinder igen ind til normal størrelse. Der kan forekomme bivirkninger i form af brækninger efter første indgift af medicinen, derfor er det vigtig at have hunden under opsyn jævnligt. Udgiften til medicinen for behandling af sin tævehund på 30 kg kan løbe op på ca. 270 kr.