Fodring af den voksende hvalp
Hunde gennemgår en stor vækst fra fødsel til udvokset – Man kan sige at de vokser ligeså meget på 1 år, som et menneske gør på 14 år, hvorfor fodring har stor betydning på hvalpens vækst og senere liv.
Ved forkert fodring kan man risikere forskellige knoglelidelser, som hofteledsdysplasi, albue- og skulderledsdysplasi, knoglehindebetændelse og kurvede skinneben.
Det er derfor vigtigt med et afbalanceret foderet, indeholdende de nødvendige mineraler, og et energiindhold udarbejdet til den væksthastighed en hvalp gennemgår.
Typer af hvalpefoder
Alle hunderacer vokser ikke lige meget, og der er derfor forskel på indholdet i de forskellige typer af hvalpefoder på markedet.
En Dansk spids går typisk under medium størrelse, men dette kan variere fra producent til producent.
Du bør gå efter den voksenvægt som din hund tænkes at blive.
Mængden af foder afhænger af dens race og størrelse. Se producenternes anvisninger på posen, som vejledning, eller spørg producent eller dyrlæge til hjælp.
Næringsmæssige behov
Hvalpe har et større energibehov end voksne hunde, samt et fordøjelsessystem der endnu er under udvikling. Derfor har de et større næringsstofindtag i forhold til voksne hunde.
De har ikke et behov for specifikke proteiner, men et behov for bestemte aminosyrer, som er proteinernes byggesten.
Fedtsyrer
Nogle aminosyrer kan hunde kun selv danne i begrænsede mængder, eller er helt ude af stand til at danne selv. Disse essentielle aminosyrer bør derfor tilføres gennem foderet.
De fleste fodermærker indeholder den korrekte fordeling af disse, hvorfor mangeltilstande sjældent ses.
Fedtsyrer
Calcium og fosfor er to vigtige mineraler i forhold til knoglevækst, og man bør derfor tage højde for det når man vælger hvalpefoder.
Fedtsyrer
Vitamin D3 og E er vigtige vitaminer for hvalpe. D3 spiller en vigtig rolle i dannelsen af knoglevæv, sammen med calcium og fosfor, mens vitamin E fungerer som en antioxidant.
Fodring af seniorhunden
Et korrekt sammensat foder kan hjælpe med at udskyde alderdomsskavanker som hjerte- og kredsløbsproblemer, fedme, organsvigt, samt hud- og fordøjelsesproblemer.
På markedet findes mange foderprodukter målrettet seniorhunden, som der har været forsket i, og udviklet på i mange år.
Når man kigger efter et godt seniorfoder, er det vigtigt at se om foderet indeholder alle de næringsstoffer som den ældre hund har behov for.
De forskellige næringsstoffer har hver deres gavnlige virkninger på kroppen, og har stor indflydelse på hundens almene velbefindende.
Det er især 8 forhold man skal være opmærksom på:
Letfordøjeligt protein
Proteinstofferne skal være af høj kvalitet, og med høj fordøjelig, for at undgå en høj andel af affaldsstoffer i kroppen. En høj fordøjelig medfører at koppen er i stand til at udskille en større andel af affaldsstofferne, og samtidig skåne leveren og nyren yderligere.
Begrænset fedtmængde
Med alderen falder hundens stofskifte, og risikoen for overvægt stiger. Ved at begrænse fedtmængden mindsker man denne risiko.
Øget fibermængde
En øget fibermængde øger mæthedsfornemmelsen, og er dermed bivirker dermed at undgå overvægt. Fibrene er samtidig med til at regulere fordøjelsen, og modvirker forstoppelse.
Regulering af fedtsyreindhold
De fleste typer af seniorfoder indeholder Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer.
Omega-3 findes oftest i fisk og havalger, mens Omega-6 udvindes af visse planter. Disse fedtsyrer er med til at styrke immunsystemet, som er afgørende i forhold til bekæmpelse af infektioner.
Tilpasning af vitaminindhold
Vitaminer er med til styre en række vigtige processer i kroppen, hvorfor seniorfoder er reguleret med vitaminer, så det passer til den ældre hunds behov.
Nyere forskning peger på at især E-vitamin har en gavnlig virkning på ældningsprocesserne i ældre dyrs kroppe, samt er med til at styrke modstandskraften.
Tilpasning af mineralindhold
I seniorfoderet er mineralindholdet tilpasset, så det passer til den ældre hunds behov. Ældre hunde har et større behov for zink, samt et mindre behov for kalk. Samtidig kan et for højt indhold af fosfor øge risikoen for nyresvigt.
Øvrige tilskudsstoffer
Der findes flere gavnlige tilskudsstoffer, som er behjælpelige for den ældre hund. Foderproducenterne følger med i forskningen, og bruger disse stoffer i fremstillingen af deres seniorfoder. Heriblandt kan nævnes glucosamin og chindriotinsulfat, som er naturligt fremkommende stoffer, der har en gavnlig virkning på ledbrusken, ved at tilføre næring og smørre leddene. Dette er især en hjælp for ældre hunde med giftsmerter, eller risiko for udvikling af gigt.
Tilskudsprodukter og kosttilskud
Der findes flere gavlige kosttilskud, som man kan give sin aldrende hund. Især de med aldersbetingede skavanker og sygdomme kan drage god nytte af disse.
Glucosamin og chindriotinsulfat
Er naturligt fremkommende stoffer, der har en gavnlig virkning på ledbrusken. De hjælper med at smørre leddene, samt danne ny sund ledbrusk. Især aldrende hunde med giftsmerter, stive og ømme led, eller risiko for udvikling af gigt har stor gavn af disse produkter.
Produkterne findes både i flydende form, eller som kapsler.
Spormineraler
Spormineraler er forbindelser bestående af bl.a. kobber, chrom jod, molybdæn, selen m.m, og findes i naturen, hvor det er i stort set alt spiseligt. De har en gavnlig virkning på flere biologiske processer og kropslige funktioner, og kan med fordel tilsættes den ældre hunds fodre, for at hjælpe med de bedste betingelser for kroppen.
Vigtige fedtsyrer
Især Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer er vigtige for seniorhunden.
Omega-3 findes oftest i fisk og havalger, og er med til at styrke hundens immunsystem, og er afgørende for bekæmpelsen af infektioner.
Omega-6 fedtsyrer udvindes af nogle planter, og består bl.a. af linolsyre (LA), og gamma linolsyre (GLA).
GLA har vist at have an gavnlig virkning på hud-, pels-, gigt-, og allergiproblemer.
Produkterne findes både i flydende form, eller som kapsler.
Foderskifte
Hvis man ønsker at skifte sin hund fra et fodermærke, til et andet, er det nødvendigt at lave en gradvis tilvænning over minimum 5 dage, for at undgå fordøjelsesbesvær.
Start ud med at give 1/4 af det nye foder, og 3/4 af det gamle. Efter to dage justerer du blandingen til 1/2 af hvert.
På 4 dagen giver du 1/4 af det gamle foder, og 3/4 af det nye, mens du på 5 dagen kan gå over til kun at give det nye foder.
Kræsenhed
Hunde er fra naturens side ikke kræsne, men det er oftest en adfærd der er tillært. Det kan være en frustrerende affære for ejeren, at stå med en kræsen hund. For hvad gør man?
I desperation køber man forskellige fodertyper, for at få hunden til at spise, men efter et par dage vil også dette være uinteressant.
Her kommer nogle enkelte råd, til hvad du kan gøre, for at komme kræsenheden til livs.
Kræsenhed eller vanesag
Hvis hunden får en masse andet end dens sædvanlige foder, såsom godbidder og madrester, kan det hurtigt blive til en dårlig vane, som resulterer i at hunden ikke længere vil spise, før den får noget lækkert på sin mad.
Det almindelige foder er uinteressant, og hunden har regnet ud af spiser den ikke, så resulterer det i noget lækkert.
En vane kan dog brydes og afvendes, om end det kræver tid og tålmodighed.
Stop med madrester, og skru ned for godbidderne – Undgå at fodre hunden med andet end dens almindelige foder. Dette vil resultere i en større appetit.
Hunde kan gå flere dage uden at spise, så længe de har adgang til frisk vand.
Foderstrategi
Prøv at ændre måden du fodrer på. Tilbud hunden 2 måltider om dagen, og lad skålen stå fremme i 30 minutter. Fjern herefter skålen igen – uanset om den har spist, eller ej.
Hunden vil hurtigt finde ud af at maden kun er tilgængelig i periode, og vil begynde at spise når der er serveret.
Fysisk og mental aktivitet, gennem motion eller leg, kan også være med til at øge appetitten. Prøv at få den til at spise, ved at lave træningsøvelser, søgning i græsplænen, aktivitetsbolde, eller lignende som hunden synes er sjovt.
Foderskifte
Hvis din hund stadig hårdhændet nægter at spise sit foder, selvom du har prøvet alt, bør du overveje at skifte foderet.
Smagen har en afgørende betydning; hunde kan generelt godt lide smagen af fedt, og foretrækker animalske proteiner frem for planteproteiner. Også duften og teksturen kan spille en rolle, hvor hunde foretrækker fugtig og lun mad.
Når du skifter foder kan der gå op til 2 uger før hunden har vænnet sig til det. Så det kræver tålmodighed før man kan vurdere om hunden kan lide den nye smag og konsistens